Kom en hestehov foran
Formålet med at beskære hestens hove er at oprette skævheder, tage højde for skævt slid og udjævne en eventuel ubalance i hoven. Regelmæssig hovpleje og beskæring er vigtig for hestens daglige trivsel. Desuden virker beskæringen forebyggende på de problemer eller lidelser, der kan opstå senere i hestens liv.
Når hestens hove er for lange, påvirker det dens gang og belaster led og sener. Det er ikke sikkert, at kun en enkelt beskæring kan løse problemet.
Som udgangspunkt anbefaler vi, at du får hovene på din hest beskåret hver 4.-7. uge. Slider hesten den ene side af hoven mere, eller er den udsat for svære forandringer i hovkapslen, vil den have stor gavn af hyppigere beskæring.
Følkorrigering – med limsko eller kunsthorn
Hvis et føl får problemer inden for de første uger eller måneder, kan det være nødvendigt at bruge limsko eller kunsthorn. Vi har stor erfaring i begge dele, men kun i samarbejde med dyrlæge.